Adfærdskodeks
KickOff Sports ApS (”KickOff”) er dedikeret til at sikre et trygt og inkluderende miljø for
alle, der deltager i aktiviteter arrangeret via KickOff. Formålet med dette adfærdskodeks er
at fremme et miljø baseret på etisk, respektfuld og sportslig adfærd i hele KickOff-
fællesskabet.
Adfærdskodekset gælder for alle deltagere, fra de ankommer til faciliteten og indtil de
forlader den.
1. Generelle Forpligtelser og Sikkerhed
1.1. Alle deltagere forpligter sig til at overholde alle gældende regler, retningslinjer og
vilkår for deltagelse i de pågældende aktiviteter. Dette inkluderer men er ikke
begrænset til spilleregler, facilitetsregler og KickOff’s adfærdskodeks.
2. Forbudt Adfærd – Respekt og Diskrimination
2.1. KickOff fejrer diversitet, lighed og inklusion og tolererer ikke adfærd, der
underminerer dette.
3. Diskrimination, Chikane og Krænkende Adfærd
3.1. Det er strengt forbudt at udvise diskrimination, chikane eller krænkende adfærd.
Dette omfatter men er ikke begrænset til:
1. At udtrykke nedsættende, diskriminerende eller uvelkomne kommentarer baseret
på eller med henvisning til race, køn, religion, national oprindelse, handicap,
alder, seksuel orientering eller kønsidentitet.
2. At deltage i fysisk eller verbal seksuel chikane. Seksuel chikane defineres som
uønsket, uacceptabel, upassende eller krænkende adfærd af seksuel karakter,
der påvirker en anden spillers værdighed og skaber et intimiderende, fjendtligt,
ustabilt eller stødende spillemiljø.
4. Voldelig og Truende Adfærd
4.1. KickOff tolerer ikke voldelig, truende eller respektløs adfærd mod andre deltagere,
officials, personale eller tilskuere. Dette inkluderer men er ikke begrænset til:
1. At lægge hånd på, skubbe, støde, slå eller true en official, ansat, deltager eller
tilskuer.
2. At bringe sikkerheden i fare for nogen official, ansat, deltager eller tilskuer.
3. At verbalt eller fysisk misbruge en official eller deltager.
5. Omgang med Officials og Dissent
5.1. Deltagere skal respektere og efterkomme en officials beslutning og må ikke nægte at
efterkomme den. Det er således forbudt at:
1. Udvise forkastelig adfærd eller uenighed ved at kaste udstyr eller udføre andre
voldsomme handlinger i forbindelse med en officials beslutning.
2. Offentligt diskutere på en nedsættende måde enhver officials beslutning eller
andres personlige mening.
6. Interpersonel Konflikt
6.1. Deltageren må ikke offentligt diskutere på en nedsættende måde andres spil,
beslutninger eller personlige mening.
7. Usikkert Spil
7.1. Det er forbudt at udvise bevidst farlig eller uforsvarlig spiladfærd.
7.2. Deltagere må ikke deltage i overdrevent fysisk spil eller bruge unødvendigt hårde
taktikker mod andre deltagere.
8. Ulovlige Aktiviteter
8.1. Det er forbudt at bevidst engagere sig i ulovlige aktiviteter.
9. Faciliteter og Ejendom
9.1. Deltagere er forpligtet til at udvise respekt for de faciliteter, der benyttes i KickOff’s
aktiviteter.
10. Facilitetsregler
10.1. Overtrædelse af facilitetsregler er forbudt, herunder:
1. At besidde eller indtage alkohol på faciliteten.
2. At ryge på faciliteten.
3. At fremstå i beruset tilstand på faciliteten.
4. Brug eller besiddelse af ulovlige stoffer.
5. At udvise manglende respekt eller omsorg for faciliteterne.
11. Ansvar for Skader
11.1. Deltageren er ansvarlig for skader på udstyr eller faciliteter, herunder men ikke
begrænset til tredjeparts ejendom, herunder sportsfaciliteter, udstyr eller personlige
ejendele.
12. App- og Profilintegritet
12.1. Følgende adfærd relateret til Platformen er forbudt:
1. Misbrug af appen, falsk profilinformation eller svindel.
2. At spille under en andens navn, falsificeret navn eller falsificeret adresse.
3. At bevidst tilsidesætte KickOff's fastsatte regler, herunder Handelsbetingelser og
Adfærdskodeks
13. Kommerciel Aktivitet
13.1. Deltageren må ikke fremme noget produkt eller konkurrerende liga over for officials,
ansatte, deltagere eller tilskuere.
14. Konsekvenser ved Overtrædelse
14.1. Overtrædelse af KickOff Adfærdskodeks kan medføre sanktioner, der kan pålægges
individuelt eller et helt hold.
14.2. Konsekvenser kan omfatte:
1. Advarsel fra en official.
2. Udelukkelse fra den igangværende aktivitet.
3. Midlertidig eller permanent udelukkelse (suspendering/fjernelse) fra deltagelse i
fremtidige aktiviteter uden refundering af betalinger.
4. Politianmeldelse i alvorlige tilfælde.
KickOff forbeholder sig retten til at opdatere Adfærdskodekset til enhver tid uden
forudgående varsel.